Gode råd

>> Daglig brug og vedligehold af dit kloak system

  • Skyl ikke kattegrus, bleer, tamponer, kondomer, køkkenrulle, vådservietter og så videre ud i afløbet. (Undgå også at skylle køkkenrulle ud. Toiletpapir er lavet til at skulle opløses når det kommer i kontakt med vand mens køkkenrullens fornemste opgave er at opsuge vand og undgå at opløses.)
  • Sørg for at dine brønde er tilgængelige og nemme at rense. 
  • Hæld ikke fedt ned i afløbene. Det kan stivne, blive til fedtaflejringer og efterhånden tilstoppe kloakken.
  • kontroller jævnligt, at højvandslukke og pumper fungerer. 
  • Rensning af afløb skal ikke nødvendigvis foregå med kradse, miljøskadelige kemikalier. Forsøg først med kogt vand. Det er billigere og skåner miljøet.
  • Hold øje med terrænet omkring dine brønde. Hvis jorden skrider eller sætter sig, er det et tegn på, at noget er galt. Huller i jorden kan desuden være et tegn på rotter
  • Rengør dine tagrender efter løvfald for at sikre at blade og kviste ikke tilstopper tagnedløbsbrønden.
 

>> Tøm Tagnedløbsbrønden 1 gang årligt.

Efter alle tagnedløb, afløbsrender og riste bør der være en sandfangsbrønd/tagnedløbsbrønd. En sandfangsbrønd opsamler sand, blade og kviste som regnvandet skyller med sig ned i afløbene, og holder derved dine og de offentlige kloakrør rene og frie for forstoppelse. En sandfangsbrønd bør tømmes hvert år efter løvfald for at sikre at regnvand kan trække væk. Kan vandet ikke komme væk kan der i værste tilfælde forkomme fugt og vandskader i bygninger.

>> Det lugter af kloak?

Så er det sandsynligt, at vandet er forsvundet fra dine vandlåse. Vi foreslår, at du fylder vand i dine gulvafløb, håndvask, køkkenvask, toilet og andre vandlåse. Løser dette ikke problemet kan der være fejl på jeres afløbssystem, hos Lyngholm ApS er vi gerne behjælpelige med at lokalisere problemet og give en pris på udbedring af skaden.

>> Vandet forsvinder langsomt fra dine afløb

Alle dine afløb er tilsluttet en vandlås for at undgå lugtgener. Siver vandet langsomt væk fra din vask eller bruser kan det være vandlåsen der skal tømmes for skidt.

Er vandlåsen ren ligger problemet på kloakledningen. Løft dækslet til den sidste rensebrønd inden vejen og tjek, om der står vand i den. Gør der det, kan problemet muligvis lokaliseres til kommunens del af kloaksystemet.

>> Undgå forbyggende højtryksspuling

Nogle firmaer tilbyder en forbyggende højtryksspuling af kloaksystemet. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt da forstoppelse af kloakken ikke kan forebygges via spuling. En kloak er konstrueret til at være selvrensende og skal kun højtryksspules, når der er noget galt med den - ellers ikke. En højtryksspuling kan derfor ofte forsage større skade end gavn. 

>> Autorisation

Ifølge loven skal alt kloakarbejde udføres af en autoriseret kloakmestervirksomhed. Det er uanset om det drejer sig om nye installationer eller reparation af eksisterende kloakker.

Den eneste undtagelse er udførelse af faskiner til afledning af regnvand fra tag på bygninger. Det må privatpersoner gerne selv udføre så længe de overholder alle love og regler forbundet hermed. Dog må de ikke foretage ændringer på kloaksystemet såsom afpropning.

Du vil som forbruger kunne støde på firmaer, der tilbyder at udføre kloakarbejde uden at være i besiddelse af den lovpligtige autorisation. Ved at benytte autoriserede kloakmestre sikres et helt og velfungerende kloaknet, hvilket er alt afgørende for vores lands hygiejne og sundhed.

Det er dit ansvar som bygherre/husejer at loven bliver overholdt. På sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan du kontrollere hvorvidt den kloakmester du har valgt er autoriseret.

Link til sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: http://www.sik.dk/Professionelle/Kloak/Autorisation-som-kloakmester/Autorisationsregister